Samarbejdet mellem barn, forældre og medarbejdere med kendskab til jer hos Børnehuset Midgården er et vigtigt element for at kunne vurdere et barns og en families behov og give den bedst mulige støtte. I den forbindelse er der behov for, at daginstitutionens personale behandler personlige oplysninger om dit/jeres barn og om dig/jer. En sådan behandling skal du/ I give samtykke til, og det sker gennem denne samtykkeerklæring.
Personlige oplysninger er enhver form for information om dit/jeres barn og om dig/jer. Det kan være helt almindelige personoplysninger såsom køn, fødselsår, religion, navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, personnummer og barnets livretter og favoritbeskæftigelser, eller mere personfølsomme oplysninger i form af medicin, diagnoser eller andre helbredsmæssige oplysninger og lignende. En behandling af personoplysning omfatter bl.a. indsamling, registrering, brug, opbevaring, videregivelse og sletning.
FORMÅL
Behandlingen af personoplysninger for dit/jeres barn og om dig/jer har til formål dels at opfylde de forpligtelser, som Børnehuset Midgården har til at indsamle, registrere og videregive personoplysninger i henhold til den til enhver tid gældende lovgivningen for Børnehuset Midgården, dels at give dit/jeres barn den bedst mulige trivsel og dig/jer den bedst mulige støtte. Børnehuset Midgården viderebehandler ikke personoplysningerne på nogen måde, der er uforenelig med disse formål.
BEHANDLING
I indsamlingen, registreringen, brugen, opbevaringen, videregivelsen og sletningen af personoplysninger om dit/jeres barn og om dig/jer sikrer Børnehuset Midgården blandt andet, at kun personale med et arbejdsbetinget behov har adgang til personoplysningerne, at personoplysningerne ikke videregives, medmindre de følger af lovgivningen, og at personoplysningerne opbevares på forsvarlig vis.
Personoplysninger, der behandles i medfør af denne samtykkeerklæring, slettes, når der ikke længere er et formål med at opbevare personoplysningerne og senest ved barnets udtrædelse af Børnehuset Midgården.
RETTIGHEDER
Jeg/vi er bekendt med, at persondatalovgivningen giver mig/os følgende rettigheder i forhold til de personoplysninger, som Børnehuset Midgården behandler om mit/vores barn og mig/os:
- Retten til at indsigt i behandlingen af personoplysninger.
- Retten til at berigtiget eller slettet personoplysninger.
- Retten til at få begrænset behandlingen af personoplysninger vedrørende mit/vores barn og mig/os.
- Retten til at modtage behandlede personoplysninger om mit/vores barn og mig/os.
- Retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysninger.
- Retten til at indgive en klage til Datatilsynet.
VARIGHED
Denne samtykkeerklæring er gyldig, så længe barnet er indmeldt i Børnehuset Midgården. Du/I kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at henvende dig/jer til Børnehuset Midgården.
EKSEMPLER AF SAMTYKKEERKÆRINGEN
Når denne samtykkeerklæring er udfyldt og underskrevet, opbevares den hos Børnehuset Midgården som dokumentation for, over for myndighederne, at du/I har givet samtykke, og du/I modtager en kopi af samtykkeerklæringen.