Årstidsfester – årets gang
I Børnehuset Midgården følger vi årstiderne tæt og lever med i naturens kredsløb. For vores vuggestuebørn holder vi det småt og markerer årets gang med enkle stemninger afstemt efter deres alder. I børnehavegrupperne holder vi årstidsfester, som er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Her fejrer vi mærkedage i årets løb, og som perler på en snor går festerne gennem året og kalder forventningerne og genkendelsens glæde frem i børnene.
Høsten
Den første fest vi fejrer efter sommerferien, er høstfesten. Den ligger i slut august/starten af september, men optakten til den finder allerede sted i løbet af august, hvor børnehavebørnene er med til forberedelserne. Vi sylter løg, rødbeder, og agurker. Vi samler korn, som vi tager med hjem hvor kornet bliver bundet til mindre neg, tærsket og til sidst malet til mel, der bliver brugt i høstbrødet til høstfesten.
Høstfesten er nu mere en kulturel end spirituel fest og har sin inspiration i de gamle høstfester på landet, hvor man fejrede, at høsten var vel i hus. Dog er det en god tid at besinde sig på og pleje følelsen af taknemmelighed over for naturens kræfter, der med sit overflødighedshorn at korn, frugt & grøntsager sørger for at vi kan spise og leve hele det næste år.
Vi oplever høstfesten som en taknemmeligheds fest, – hvor det vi synger, hver dag til måltiderne bliver helt tydeliggjort og forstærket.
Lanternefest
Mens vi i foråret sprang ud i naturen og glædede os midt i løvspring og solskin, så kommer vi i en helt anden stemning, når efteråret kommer. Vi går mere indad og bliver – som voksne – mere selvbevidste. Mørket, derude i naturen får os til at vågne op – vækker os til modstand. Vi vil ikke lade os overmande af mørket! Derfor tænder vi lys – for os selv og for andre! Og vi bærer vores lys ud i mørket, som symbol på vores skærpede bevidsthed, der skal få os gennem den mørke tid – uden at lade os overmande af mørket!
Den lanternefest vi holder i børnehaven og vuggestuen er skabt af flere forskellige ældre traditioner, fester og legender. I gamle dage udhulede man roer og græskar og satte lys i dem i den mørke tid. Lanternefesten ligger i forbindelse med Mortensaften, hvor vi fejrer den fromme Martin, der gemte sig i gåsestien, fordi han var for ydmyg til at tage i mod sin kåring til biskop. I børnehavens lanternefest smelter denne Morten/Martin sammen med en anden skikkelse; Morten Vægter. Vi synger om Morten, der var så from en mand – og kalder på ham– og ud af mørket kommer Morten vægter, med sin vandrestav og lanterne.
Festen begynder sidst på eftermiddagen, hjemme i Midgården. Vi mødes efter lukketid, hvor børnene får deres lanterner de har lavet. Så går vi i samlet flok rundt blokken, mens vi synger! Det er VIGTIGT at der synges og ikke tales! Ellers er det svært, at skabe den intense stemning, som vi ønsker at give børnene med fra denne fest! På nabons legeplads kalder vi med sang på Morten! Og hvis vi er heldige – kommer han. Han kommer langvejs fra og har vandret længe – og måske har han kager med fra sin kone??? Det er en stor oplevelse for børnene, at se ham komme frem fra mørket. Nogle af de mindre børn kan godt blive bange for den store mørke mand – men de ser de større børn tage imod ham og det hjælper. Efter mødet med Morten går vi hjem til Midgården hvor der vil være lidt kaffe, te og saftevand – og derfra går vi hver til sit.
Adventsspiral
I begyndelsen af december lægger vi en stor adventsspiral af gran på gulvet. Vi finder lys i mørket og bringer hver især en lille flamme af lys tilbage til fællesskabet. I midten står et stort lys. I granrisene, er anbragt æbler med et lille stearinlys – et til hvert barn – samt til de voksne, som også kunne have brug for at finde lys i mørket. Langsomt går nu en voksen ind i spiralen. Tager et æble, og bærer det ind til lyset på træstubben – tænder det, og sætter det i spiralen. Og således går alle børnene – med hver sit æble, til spiralen er fyldt med de tændte ”æble-lys”.
Vi oplever og nyder den ro og stemning, der naturligt breder sig.
Overordnet set symboliserer festen lyset i mørket – vi går ind i mørket og henter kraften og lyset, som skal hjælpe os igennem den mørke tid. fredag før første søndag i advent er gulvet i salen pyntet med en stor spiral lavet af grankviste, hvor der i midten står et tændt lys. Alle børn og voksne sætter sig rundt spiralen og iagttager forventningsfuldt, hvad der nu skal ske. En voksen rejser sig for at viser vejen. Den voksne tager et æble med et lys i og går nu ind i spiralen og tænder sit lys i flammen fra det store lys. Herefter går den voksne ud af spiralen og sætter sit lys på den første plads. Hvert enkelt barn får nu på tur udleveret et æble med lys i og går selv spiralen eller med hjælp fra en voksen (afhængig af alder, mod og formåen). Barnet tænder sit lys og sætter sit lys på den næste plads ovs. Til sidst er hele granspiralen oplyst med børnene og de voksnes lys og alle har fået forplanetet en stemning af inderlighed i sig. Herefter sidder vi stille i salen og nyder den ro og stemning, der naturligt har bredt sig.
Julen
I tiden op til jul bliver der jule hygget på stuerne med jule bag, juleklip og lavet små hemmelige julegaver som skal med hjem.
Inden jul ferien starter holder vi juleafslutning for børnene og deres søskende og forældre. Her optræder børnehavebørnene med luciaoptog hvorefter vi alle synger rundt juletræet. Bagefter er der julehygge på stuerne og hvis vi er heldige kommer julemanden på besøg med en godtepose til børnene. Vi afslutter festlighederne med, at ønsker hinanden en rigtig glædelig jul.
Fastelavn
Fastelavn er en gammel tradition og af de mest kendte fester her til lands. Fra gammel tid, var det den sidste fest før fasten, der varede 40 dage frem til påske.
Alle børn kommer glade udklædt i lige det de ønsker at være den dag også de voksne i børnehave. Vi mødes alle i salen til fællessamling, hvor vi kan nye synet af alle de flotte udklædte venner. Herefter går vuggestuen ned til sig og slår katten af tønden på papirsposer. Børnehaven bliver i salen og slår på rigtige tønder. Vi kårer kattekonger og dronninger og nyder alle de lækre godterne. Både vuggestue og børnehavebørn får deres fastelavns kreationer med hjem.
Påsken
I ugerne op til Påskefesten, synger vi sange om påskeharen. Vi koger æg med frugtfarve og laver påskepynt som børnene får med hjem til påskefesten. Vi sår karse og vi vander og følger væksten af de små spirer. Når vi når påske, er den vokset til en lille påskehave.
På festdagen synger vi påskesange med børnene og hvorfra haren har æggene. Så går vi ud på legepladsen hvis vejret tillader det for, at se om haren har været på besøg, og det har den! Vi samler med begejstring og glæde alle æggene sammen i en kurv. Vi spiser påskefrokost, hvor alle æg vi har fundet ligger og pynter på bordet. Til dessert deler vi æggene ud som børnene må spise.
Plantedag med bedsteforældrene
I starten af maj måned afholder vi plantedag, hvor bedsteforældrene er inviteret til en hyggelig formiddagsaktivitet med deres børnebørn. De skal plante de medbragte planer som børnene har haft med og se hvor børnene tilbringer meget af sin tid.
Sommerfest
I tiden lige før alle går på sommerferie, foregår mange af dagens gøremål udenfor i haven, ved søen eller i skoven.
Vi er tættere på naturens elementer, hvor vi oplever bladene skifte fra de spæde lysegrønne farver til de mere mørkegrønne, varmen fra solen, mad over bålet ude ved bål stedet, vi undersøger det rige dyreliv lige under bark og sten og ser insekterne der flyver rundt. Der bliver leget med vand, både regnvand men også vand fra vores haveslange. Mange af børnehavens børn afslutter deres børnehavetid og den sidste dag inden ferien, holder vi sommerfest for både børn og deres forældre, søskende og bedsteforældre. De kommende skolebørn optræder for alle til festen og det afsluttes med en afskedsseance, hvor de modtager en blomsterbuket, en gave og ønsket om en god tid i skolen.
Sankthans fest
I gamle dage mente man, at naturen ved Sankt Hans var fyldt med en særlig kraft og det vejrede man således med en glædens fest. Man mente, at på denne dag kunne de tage varsler af vejr og naturfænomener og de brændte et glædesblus for, at holde det onde væk. Bålet er således gammel tradition, hvorimod tøjheksen kun er små hundrede år gammel. Tøjheksen symboliserer hekseforfølgelsen som fandt sted i 15-1600tallet.
Vi fejrer Sankthans fest i børnehaven ved, at tænde vores eget bål med en heks børnene har været med til at lave. Børnene vil når bålet er blevet en passende størrelse riste skumfiduser med mariekiks. Vi taler om hvad en heks er og hvorfor vi brænder den af.